Til hjælper
Forlejr: Fra lørdag d. 13. juli til lørdag d. 20. juli.
På forlejren bygger vi op og gør klar til at modtage de mange deltagere. Man tilmelder sig forlejren pr. dag, dvs. hvis man kun har mulighed for at deltage torsdag og fredag, er dette selvfølgelig en mulighed.
Hovedlejr: Afholdes fra lørdag d. 20. juli til lørdag d. 27. juli 2024.
På hovedlejren arbejder man sammen med sit Udvalg. Det er muligt at være hjælper under hele lejren, men man kan også være hjælper i en kortere periode. Der etableres en hjælperlejr, hvor man kan overnatte samt få fuld forplejning i lejrens kantine. Det er også muligt at kombinere hjælper og lejrlivet, så man spiser og overnatter i egen gruppe på lejrpladsen.
Efterlejr: Fra lørdag d. 27. juli til mandag d. 29. juli.
På efterlejren bryder vi lejren ned, rydder op og siger tak for denne gang med et brag af en hjælperfest. Man tilmelder sig efterlejren pr. dag, dvs. hvis man kun har mulighed for at deltage lørdag og søndag, er dette selvfølgelig en mulighed.
Hjælperfest: Denne dato er endnu ikke kendt
Det er allerede nu muligt at tilmelde sig som hjælper til lejren ved at skrive til anndyhr@vendelbo-jamborette.dk
De arbejdende udvalg på lejren:
Lejren kan kun gennemføres fordi et fantastisk hold af hjælpere står klar til at give alle deltagere en uforglemmelig oplevelse. Vi er allerede i gang, og du kan sikre dig en plads.
Vi arbejder i 3 overordnede udvalg, som hver især bidrager med opgaver og arbejde ind i fællesskabet. Opgaverne er meget forskellige, og der er derfor plads til hjælpere med mange forskellige kompetencer. Derfor har vi selvfølgelig også en plads til dig og lige netop det du kan.
Aktivitet og Event:
Vi tænker stort og planlægger en uge fyldt med oplevelserne for lejrens mange deltagere. Der arbejdes ud fra 6 aktivitetspakker: Kreativitet, Håndværk, Adventure, Teknologi, Mad og Natur. Hver aktivitetspakke fyldes op med sjove, udfordrende, grænseoverskridende, hyggelige og spændende aktiviteter. Herudover planlægger vi lejrens åbning og lukning, større og mindre events samt den helt store jubilæumsfejring.
Kom og bliv en del af teamet – vi har brug for alle, om du er kreativ, iderig eller praktisk, så har vi en plads til dig i et fantastisk spejderfællesskab.
Teknik og Logistik:
Vi er et stærkt team, som står for lejrpladsen og infrastrukturen. Vi er allerede godt i gang med at forvandle Mosbjerg Spejdercenter til en lejrplads for 1500 spejdere og ledere.
Teamet kan helt sikkert bruge dig, hvis du har lyst til at arbejde med lejrindretning, etablering, sikkerhed på lejren, træfældning, praktiske opgaver eller lejrens tunge opgaver hvor de store maskiner skal i brug. Er du mere til køkkentjansen og pleje af lejrens mange hjælpere, så kan en plads i lejrens kantine måske være noget for dig?
Administration og International:
Vi holder trådene og er lejrens kommunikation til de mange deltagere. Vi arbejder med lejrens it, administration, information til grupper og deltagere, pr., økonomi og lejrens hjemmeside. Herudover er vi ansvarlige for lejrens internationale deltagere.
Har du lyst til at blive en del af lejrens kommunikation med grupper, administration, it og pr., så glæder vi os til at samarbejde med dig. Vi har samtidig fornøjelsen af at arbejde internationalt med grupper fra flere nationaliteter, så interesserer du dig for ”spejder ud over landegrænsen”, så kan vores team måske være noget for dig?